3. bølge af deleveraging rammer hårdt

Først fik vi boligboblen og de massive nedskrivninger af boligaktiverne som følge af “credit-crunch” i 2008-9. Derefter havde vi 4-5 år med en deleveraging øvelse med amerikanske og særligt europæiske banker. Den bølge er iøvrigt stadigt igang i Europa.

Den 3. bølge har primært ramt store gældsfinansierede projekter i energisektoren, men også en anden forretningsmodel er nu under pres, nemlig aggressiv vækst gennem opkøb. I de sidste par uger har vi været vidner til 2 spektakulære tekniske konkurser i USA,  Valeant Pharmaceuticals og SunEdison. De har begge måtte udskyde deres regnskaber til efter den 31. marts, hvorfor de qua deres covenants har udløst en såkaldt “credit event”, hvilket betyder at medmindre långiverne lader nåde gå for ret, så kan de kræve deres lån indfriet. Valeant Pharmaceuticals har en gæld på §30 mia. og SunEdison en på $11 Mia.

Begge selskaber har gennem opnåelse af billig kredit købt sig til vækst, men har også måtte sande at når stemningen vender, så vender den ubarmhjertigt. De 2 selskaber har noget andet til fælles da de begge har været legeplads for aktive investorers, som har store beløb investeret i selskaberne. Markedet frygter nu likvideringer af hedgefund-positionerne på et lavt niveau, hvilket har givet shortere af begge aktier kronede dage.

SunEdison med verdens største portefølje af vind/sol projekter, samt angiveligt sikre cashflow stabile indtægter handles nu til $0,46 efter at have været i $31 så sent som maj 2015. Pharmagigant Valeant med en kæmpe omsætning indenfor indkørte medicinalprodukter handles under $30 efter et fald på få dage på over 70%.

Mon ikke bankerne begynder lidt at kigge på andre virksomheder med stor nettogæld ift. Ebitda, iøvrigt et nøgletal som Warren Buffet/Charlie Munger ikke bryder sig om. Nettogæld skal ifølge dem måles ift. nettooverskuddet, ikke på indtjeningen før afskrivninger og skat, hvis det skal kunne sige noget om selskabets reelle tilbagebetalingsevne. Det er svært at være uenig.

Fænomenet med lav rente og manglende udlån fra bankerne er blevet dyrket af mange økonomer, og har skabt en del paradokser. Ikke mindst i Tank hvor man, trods stigende indtjening, ser faldende asset priser på skibe, hvilket er kontraintuitivt. Svaret er sandsynligvis at nogle skibsejere indenfor Tank også er i Bulk og derfor sælger ud til lave priser for at holde deres virksomheder flydende, men en anden forklaring er helt sikkert at der er mindre villighed til at låne til private equity til skibsbygning, de sidste 2 år i Tørlast må skræmme enhver bank fra vid og sans.