Investering i Olie

Det er nok ikke undsluppet nogens opmærksomhed at olieprisen i en periode har været i frit fald. I skrivende stund fås en tønde olie til 46 dollar (13. marts 2015) et fald på 50% indenfor et par måneder.

Der er en række faktorer der har medvirket til faldet, men vi vil pege på tre der har bidraget mest og vil fortsætte med det.

  1. Dollarens stigning
  2. OPEC impotens – de har ikke kunnet blive enige om at bringe produktionen ned.
  3. Massive investeringer i udvikling af shaleoil og -gas  i USA oversvømmer markedet med billig olie.

Ingen af disse 3 faktorer forsvinder pludselig fra den makroøkonomiske dagsorden. Produktionen af shaleoil er nu så stor at lagrene i USA, trods den lave pris, faktisk er ved at være fyldte. Imens har olie selskaberne været tilbageholdne med at annoncere produktionsstandsninger. Det ændrede sig imidlertid for et par uger siden og siden da har selskab efter selskab dagligt annonceret nedskæring i investeringerne (CAPEX) i 2015.

Olie produktion i US stadig stigende og lagrene fyldte

Men selv under disse forudsætninger guider mange selskaber stadig med stigning i produktion for hele året 2015. Det er en supertanker der skal vendes, og det tager tid. Derfor vedbliver olien med at falde og dollaren hjælper med til at accelerere faldet. For et par måneder siden var det utænkeligt at olien i længere tid ville gå under 80$, som blandt andet OW Bunker bettede stort på (!)

Nu taler markedet ikke om “50-$-oil” – man spekulerer i at olien kan gå helt ned i 20$. Med et Europa på kanten af recession kommer der ikke øget efterspørgsel herfra, så det øgede udbud ser ud til at kunne presse prisen en rum tid endnu. Kina´s vækst er stadig imponerende, men i aftagende, så nok ikke meget hjælp derfra i 2015. Man taler simpelthen om et reset af råvareprisen på olie. For få år siden troede man at olien skulle i 200$, nu øjnes 20!

Værst stillet er selskaberne indenfor “search & exploration” – søgning efter nye felter. Deres vækst betingelser bliver meget svære de næste mange år. Dansk/Færøske Atlantic Petroleum ser ud til at få meget svært ved at få deres forretningsmodel til at hænge sammen i et råvaremiljø med olie under 60-70$. Ved sidste conference call sagde CEO, Ben Arabo, at han ikke troede på et langvarigt fald under 80$ (!)

Last Man Standing

I USA har selskaber som LinnCo (i modelporteføljen), Whitting Petroleum, Oasis Petroleum og mange andre lånt gigantiske summer for at købe felter til olieudvindelse og deres forretningsmodel begynder nu at se tung ud, hvor gælden er højest og priserne er lavest. Det ligner en typisk bobbel hvor investeringerne er størst øverst i boblen.

Så det der rammer selskaberne udover olieprisen, og på trods af imponerende produktionstal og regnskaber for 2014, er spekulationer om de langsigtet kan servicere deres gæld. Måske ikke i 2015 eller 2016, hvor mange har forsikret sig til højere afregningspris, men i de kommende år, hvor gælden skal refinansieres.

Der kan blive tale om et veritabel blodbad i shale-oil branchen i 2016 og 2017. Når man gennemgår de seneste præsentationer/kvartalsrapporter fra disse selskaber handler det meste om debt maturity (gældsmodning), Capex og hedgingpriser for 2015 og 2016. Det er svært at få ligningerne til at gå op.

De første analytiker pip om at hele forretningsmodeller (MLP) med store dividendebetalinger måske slet ikke kan anvendes i nuværende periode høres nu og pt. belønnes selskaberne på børsen, når de skærer i Capex, men kun kortvarigt.

For olien fortsætter ubarmhjertigt nedad af samme grunde som nævnt ovenfor. Olien vælter ud fra shale områderne og ingen ser ud til for alvor at kunne gøre noget ved det. Investeringerne ER foretaget og skal nu producere et afkast.

Det ligner et klassisk spil hvor sidste mand vinder og alle andre taber. Lige nu er det bedste selskaberne faktisk kan gøre er at sende olien på markedet mens de kan tjene på det. Produktionsomkostningerne på amerikansk shale ligger et sted omkring de 40$ per tønde. Så selv i 46$ kan man i det mindste komme af med noget med profit. Og det er også præcis det de gør.

Hvornår vender det? – Rig Count falder

Et af de nøgletal man kigger på for at se om der kommer en vending er “Rig Count” – hvor mange borerigger der er aktive. Det er nu endelig begyndt at falde markant, men hvornår det vil påvirke produktionen er uvist, som sagt guider selskaberne stadig for mere produktion i 2015, ikke mindre.

Rig Count
Rig Count – dramatisk fald i 2015

Det bliver værre før det bliver bedre

Inden man investerer som investor skal man virkelig kigge regnskaberne igennem. I en periode endnu vil olien nok falde yderligere og der er ikke udsigt til at investorerne får noget at hænge sin hat på.

Når olien har fundet sin bund og blodbadet går i gang i 2016-17 kan der blive tale om et interessant investeringsområde.

Vi har netop taget Whitting Petroleum i Modelporteføljen på Jim Cramers anbefaling efter de er sat til salg, ligesom vi har LinnCo i porteføljen. I skrivende stund ser det ikke voldsomt imponerende ud, så vi har nok været for tidligt ude. Men det vil i givet fald ikke være første gang. Vi følger området med stor interesse og kunne også finde på at handle olien direkte men altså med negativ bias de næste måneder.

Under alle omstændigheder er det for den private investor en god periode at påbegynde sin research i.

I denne artikel peges på 2 andre nøgletal som antyder at en vending kan være tættere på end man tror. Vi er fortsat skeptiske på olieprisen.