Nuevolution AB- Dansk drug discovery selskab på vej på børsen

Nuevolution er et dansk biotech selskab som arbejder indenfor small molecules, og som qua sin unikke og meget effektive screeningprocedure kan lave tabletbaserede lægemiddelkandidater billigere. På sin patenterede Chemetics platform har man haft 15 lægemidler igennem med partnere som Merck, GSK, Novartis og Boehringer Ingelheim.

Selskabet går på FirstNorth i december 2015 og er iøjeblikket på roadshow i Danmark og Sverige. Den oprindelige founder og CEO, Alex Gouliaev, kommer fra Neurosearch, hvor han arbejdede frem til 2004-5.

70-80% af de rejste penge skal gå til at fremme 5-6 lægemidler, hvor 3-4 skal udlicensieres og 1-2 føres videre i fase 1-2. Og det er netop den forretningsmodel som selskabet vil benytte sig af for at tjene flere penge. Nuevolution har tidligere tjent sine penge ved at screene lægemiddelkandidater for Big Pharma, men vil nu bevæge sig længere op i værdikæden ved at udvikle screeningskanidaterne til potentielle lægemiddelkandidater i eller lige inden fase 1/2. Man koncentrerer sig om de værdifulde kandidater til kræft og inflammatoriske lidelse som RA og MS.

Nuevolution udbyder omkring 13 millioner aktier til 17,5 SEK og vil rejse ca. 225 millioner SEK. Det svarer til en udvanding af de eksisterende aktionærer på 31% og en kontantvaluering på omkring 500 MILL SEK premoney. Man har en option på at tilbyde yderligere 1,2 millioner aktier for at bringe det totale beløb man rejser op på 250 millioner SEK og udvandingen til 33%.