Relypsa overtaget med 60% præmie i $32

Der skulle kun gå 9 dage fra vi skrev om Relypsa for første gang til den blev overtaget af Galenica. Prisen blev 1,53 milliarder $ svarende til en kurs på $32. (Vi har nævnt den før dig, men kun i forbifarten)

Hvis man ellers i biotek kan tale om bargain takeovers så er dette et af dem og man skal nok holde lidt øje med Galenica going forward. De har købt en potentiel blockbuster for 1,5 milliarder $, det virker ikke dyrt.

Relypsa minder os om at et selskab som lige er kommet på markedet med salg af deres produkt på besynderlig vis kan handles til stor discount af relativt konservativt fremskrevet salg, hvorimod ph. 1 og 2 virksomheder indenfor “mode”-teknologierne kan blive handlet til vanvittige multiple, selv hvis stoffet skulle blive til et godkendt lægemiddel.

Vi er lidt ærgerlige over at vi ikke nåede at tage en position i denne portefølje, men trøster os med at vi nåede det i vores andre. Desværre var vi også her kun begyndt at akkumulere en større position og afventede til august regnskabet for at danne os et overblik over potentialet. Men 60% giver dog anledning til smil.

Generelt bekræfter købet af Relypsa med et kvartalssalg som vi vurderede til at være omkring 1,8 millioner $, at der er mange penge i branchen som venter på at overtage virksomheder med gode produkter i pipelinen og på markedet. Det borger godt for vores position i Exelixis som på 4 måneder er oppe med over 100%.

Du kan læse vores artikel her om Relypsa.

Overtagelsens pressemeddelelse her