Stærke Blackstone er stærkt Køb

Blackstone Group er en af hjørnestensinvesteringerne i vores indkomst strategi, der skal give et stadigt højere udbytte mens vi lader vores tålmodighed udfolde sig med vores biotekinvesteringer.

Og BlackStone har leveret varen med gennemsnitligt $2,5 i udbytte om året over de sidste 3 år, hvilket giver et direkte afkast på over 8%. Hvorfor BlackStone fortsat ligger i $30 er en gåde for både os og CEO og Chairman Stephen A. Schwarzman.

Blackstone Group er globalt førende indenfor næsten alle forretningsområder om det så er fast ejendom, hedgefonde, credit, hoteller eller leveraged loans.

Det første kvartal bringer nye rekorder indenfor både realiserede investeringer, penge under forvaltning og en lang række andre nøgletal. Udbyttet bliver på $0,87 hvilket er flot og svarer til næsten 3% (for 3 måneder). Det er svært at finde lignende investeringer der med samme niveau af sikkerhed og kvalitet giver et direkte afkast på over 8%.

Blackstone Group burde sammenlignes med S&P500 der handles til en gennemsnitligt p/e på 20 og gennemsnitligt udbytte på 2%. Blackstones direkte afkast er 8,3% og stigende. Deres P/E er meget rimelige 12.

Blackstone Group er populært hos sine kunder og bliver langsomt stærkere og stærkere. Nu forvalter man $368 milliarder. Størst i verden. Deres Fee Earning forvaltning er steget 15% yoy og det giver alt andet lige gode muligheder for større afkast over de kommende år. “Fees never sleeps!”

Stephen A. Schwarzman er gået så langt til at sige ved et tidligere kvartalsregnskab at han tror Blackstone over de næste 10 år vil være mindst $100 værd per aktie, inklusive udbyttet. Vi er helt enige og har stærkt køb på Blackstone Group.